Når du kaster dig ud i et websiteprojekt, bliver du nødt til på et eller andet tidspunkt at tage stilling til, hvilken slags hosting du vil have til dit website. Der findes forskellige hostingløsninger for eksempel VPS, webhotel og dedikeret server, og teknologiens hastige udvikling betyder, at hosting nu kan holdes lokalt. Du finder derfor både udbydere af dedikerede servere, webhoteller og VPS Danmark. Neden under får du et overblik om de tre løsninger, så du kan tage et velovervejet valg, når du skal vælge hosting.
Navnet siger næsten sig selv, for et webhotel kan sammenlignes med et rigtigt hotel til mennesker. Blot huser webhotellet websites. Men ligesom ved et fysisk hotel, svinger kvaliteten af faciliteterne og værelserne også, alt efter hvad du betaler for dit ophold.
På et webhotel deler du server med mange andre. Webhoteller er også ofte billige, og de kan være en gunstig løsning, hvis budgettet er småt, eller hvis du ikke har særlige krav til konfigurering.
Når du køber hosting ved et webhotel, står udbyderen for alt, der har at gøre med konfigurering og operativsystemer. Som ved et fysisk hotel flytter du bare ind, og alt står klart til dig.
Mange webhoteller sørger også for, at du kan få support enten per telefon eller mail. Webhotel er derfor en billig og enkel løsning.
Ulempen ved webhotel er, at du ikke kan få adgang til serveren. Konsekvensen er, at du ikke kan opdatere, installere eller fjerne software.
En anden ulempe er, at du deler server og dennes ressourcer med alle de andre på webhotellet. Hvis en anden beboer på webhotellet er grådig med ressourcerne, kan det påvirke dit site. Ligesom hvis en hotelgæst tager al maden ved aftenbuffeten, kan du ikke selv gå ind i køkkenet og hente mere bacon, og du må gå sulten i seng.
Vælger du hosting i en dedikeret server, får du absolut kontrol over serveren og dens ressourcer. Du skal ikke dele serveren med nogen – den er din. Derfor kan du konfigurere den med RAM, processor og diskplads, ligesom du vil.
Komplet kontrol kommer ikke uden konsekvenser, og her slår den ned på pengepungen. Når du investerer i en dedikeret server, skal du investere et større beløb i hardware. Derfor er det vigtigt, at du har analyseret dit behov for afskrivningsperioden, som for eksempel kan vare i to år.
Når du vælger en dedikeret server som hostingløsning, kan du nemt udvide den med RAM og diskplads. Men finder du efter seks måneder ud af, at du faktisk ikke skal bruge så meget RAM eller diskplads, kan du hverken få økonomisk godtgørelse eller sænke den aftalte kapacitet.
VPS er en hostingløsning, som ligger midt mellem webhotel og dedikeret server. En VPS er et virtuelt miljø på en dedikeret server, og faktisk er det muligt at oprette flere virtuelle server på samme maskine.
En virtuel server opfører sig som en dedikeret server, men de to servere er to fuldstændige forskellige entiteter. De har intet med hinanden at gøre, og de har ingen indflydelse på hinanden. Vælger du en virtuel server-løsning, må du også være forberedt på selv at installere software og operativsystem på den.
Når du vælger den virtuelle server som din hostingløsning, får du den samme sikkerhed og fleksibilitet, som du ville få ved en dedikeret server. Du kan tilmed tilpasse den virtuelle servers kapacitet efter dit behov. Finder du ud af, at du mangler diskplads, er det muligt at få mere. Og finder du ud af, at du har for meget diskplads, kan du mindske din kapacitet. En virtuel server er altså responsiv.
Ulempen ved hosting ved en virtuel server er, at det kan være en dyr løsning. Det er løsningens responsivitet og muligheder for tilpasning, som trækker prisen op. Til gengæld er en virtuel server ofte billigere end en dedikeret server, og ligesom ved delt hosting får du som regel også adgang til support via telefon eller mail, når du investerer i en virtuel server.